Padelhall.dk ApS
Padelhall.dk Skive – Mere end bare padel
Padelhall.dk i Skive byder på førsteklasses faciliteter med 8 indendørs doublebaner, 1 singlebane og en topmoderne pickleballbane. Derudover finder du loungeområder, moderne toiletter samt dame- og herreomklædning med badefaciliteter. Centeret tilbyder også et udvalg af sjove aktiviteter som bordfodbold, airhockey, shuffleboard og bordtennis – der er noget for hele familien.
Centret er et af Danmarks første specialbyggede og opvarmede padelcentre og er skabt med fokus på kvalitet, komfort og funktionalitet. Padelhall.dk er et røgfrit, digitalt og typisk ubemandet center, hvor alt fra banebooking til udstyrsleje foregår digitalt. En fastansat centerleder er dog til stede så ofte som muligt og står klar til at hjælpe.
Du er altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål eller forslag til nye tiltag.
Hos Padelhall.dk værner vi om en imødekommende og social kultur, hvor fællesskab og sjov går hånd i hånd med fysisk aktivitet. Vores hyggelige fællesarealer giver rig mulighed for samvær både før og efter spillet. Derudover kan vores mødelokale reserveres til alt fra fødselsdage og firmaevents til andre sociale arrangementer – kontakt os for mere information.
Ønsker du hjælp til at forbedre dit padelspil, er der mulighed for at booke en træner, som tilbyder undervisning og vejledning til både begyndere og øvede. Dette aftales direkte med den enkelte træner.
Vi prioriterer sikkerhed og tryghed højt. Derfor er centret videoovervåget døgnet rundt, og vi har valgt at gøre det kontantløst for at sikre en mere tryg oplevelse for alle.
Hallen er desuden udstyret med spritdispensere, berøringsfri sæbeautomater, håndklædeark og sensordrevne vandhaner – alt sammen for at sikre god hygiejne og en behagelig oplevelse for vores gæster.
Hjertestarter
Er uheldet ude, forefindes hjertestarter på Bjørnevej 4. Tjek i øvrigt hjertestarter.dk