Padeltennis Regler

Regler

Padel er en blanding af 80% tennis og 20% squash. Banen er lidt mindre end en tennisbane og er omgivet af vægge, der bruges aktivt i spillet.

Padel har fantastiske fordele, der gør spillet helt unikt:

  • Nemmere og hurtigere at lære end nogen anden ketcher sport.
  • Det forbedrer din reaktionstid og reflekser.
  • Det er en social sport, da det altid spilles af 4 spillere.
  • Padel har 2-3 gange mere effektiv spilletid end tennis på grund af rebounds fra væggen, den mindre banestørrelse og det faktum at bolden stort set altid bliver på banen.

Spillet

Spillet spilles altid som double. Spillet sættes i gang med en underhåndsserv. Parrene skiftes til at serve for hvert parti. Når bolden først har ramt jorden én gang, må den gerne ramme glasvæggene, der omgiver banen – også på egen banehalvdel. Ligeledes må bolden, efter første kontakt med jorden, også ramme hegnet på modstanderens banehalvdel, men ikke på egen banehalvdel.
Bolden skal tilbage på modstanderens banehalvdel, inden den rammer jorden på egen banehalvdel anden gang.

Banen
Padelbanen er 10×20 meter med et net, der deler banen på midten.
Bagvæggene og et stykke af sidevæggene er dækket af glasvægge og resten af sidevæggene og toppen af bagvæggene er dækket af metalgitter.

Point
Der gives point til et hold, hvis:

  • Bolden rammer jorden på modstandernes banehalvdel mere end én gang.
  • Hvis en af modstanderne rammer bolden med battet mere end én gang.
  • Hvis bolden berører en modspiller i alm. spil.
  • Hvis bolden rammer hegnet på egen banehalvdel.

Man får point efter samme system som i tennis ”15, 30, 40, parti”. 6 partier giver et sæt og der spilles altid bedst af 3 sæt.

Serv

  • For hvert parti skifter det servende hold.
  • Der serves underhåndsserv. Bolden skal have været i kontakt med underlaget, før spilleren slår til den.
  • Bolden må ikke være over hoftehøjde i det øjeblik, der slås til den.
  • Både spiller og bold må ikke berøre, og skal være bag servelinjen, indtil bolden er ramt.
  • Spilleren skal have mindst en fod i jorden, når bolden rammes.
  • Første serv serves fra højre til venstre, hvorefter der skiftes side for hvert point.
  • Man har ret til to serve hver gang, der serves.
  • Bolden skal ramme i modstanderens servefelt eller på linjerne til servefeltet. 

Har du spørgsmål?

Send en besked via formularen, så vender vi tilbage så hurtigt som overhovedet muligt.